af Trine Andersen
Gyldendal, udg. 2005, 116 sider
Det er ren nydelse, når Trine Andersen lader en af sine karakterer 'ryste en uvæsentlig oplevelse af sig, så den løsner sig fra skuldrene og hvirvler væk i scooterens udstødning...'. Hun kan virkelig hente smukke og bevægende situationer ud af sproget. Men det er desværre også det hun er bedst til i novellesamlingen "Anden kønslig omgang".
Novellerne beskriver mennesket når det fx som uskyldig 12-årige pige flere nætter i træk drømmer om at krydse en mark med en tyr, eller når det som voksen i et S-tog konfronteres med en mystisk toreador, der sætter sig på den sidste plads. Der kan han sidde stille og roligt, mens fortællingen udfolder sig fra hovederne i medpassagererne. Kvinden overfor udstøder en mørk lyd fra struben, og mændene i kupeen undrer sig over en lille forbudt snurren i maven. Det er bare rigtig godt skrevet, indtil novellen hen mod enden får en trang til at påklistre en overraskende drejning og en slutning. En fortælling behøver ikke at slutte, særligt ikke når den prøver at give et indblik i noget så uafsluttet og tvetydigt som 'den anden'.
Ligeså godt som Trine Andersen skriver sine historier, lige så dårlige er de fleste af hendes slutninger, desværre. Hun burde også lade være med at invitere forfattere og digtere ind i historierne, for det drejer ordene væk fra 'den anden' og ind mod hende selv som skrivende, og det gider vi læsere faktisk ikke altid høre om.
Læs Andersen for hendes indtagende evne til at udtrykke. Men spring novellernes sidste afsnit over, og lav dine egne slutninger.
Håndværker - colic-help - skate - board - inv - riskfreeprofit
