Anmeldelse af Henrik Lists og Anders Askegaards Bangkok Ladyboys.
Henrik Lists og Anders Askegaards netop udkomne Bangkok Ladyboys forekommer mig at være en ret personlig og selvudleverende bog - og den fortjener selvsagt at blive læst, set i og anmeldt i overensstemmelse hermed. Allerhelst - for jeg føler mig afgjort indbudt - ville jeg lige nu ligge i Bangkok, som List skriver om sit møde med ladyboyen Sarena, "i king size-dobbeltsengen i lejligheden med båndoptageren snurrende imellem os," List, Askegaard, dig og mig -- men i virkelighedens verden, hvor jeg må nøjes med at befinde mig, er det nat i Skanderborg downtown, og jeg er aldeles alene. Jeg har aldrig kendt en ladyboy, jeg har aldrig mødt hverken Henrik List eller Anders Askegaard -- og formodentlig vil du og jeg heller aldrig mødes, ikke engang tilfældigt i Irma eller på færgen til Bornholm. Efter at have læst og set fotografierne i Lists og Askegaards bog føler jeg imidlertid stor og fornyet trang til at mærke verden og til at lære dens forskelligartede mennesker at kende, så send mig endelig en email. Og med denne opfordring, håber jeg, er Bangkok Ladyboys osse klart og tydeligt anbefalet: Det er en bog fuld af liv, som giver læseren lyst til at deltage, ikke som - som List flere gange undervejs gentager - en dansk Spørge-Jørgen, der hele tiden vil vide hvorfor, men som oplever.
Bangkok Ladyboys består af to - faktisk tre - dele, et længere essay af forfatter og kulturjournalist Henrik List, en række fotografier af fotograf Anders Askegaard - og klemt-ind-i-mellem en præsentation af Askegaard, skrevet af leder af Fotografisk Center i København, Lars Schwander. Omdrejningspunktet er de thailandske ladyboys, både som kønslige fænomener og som - og mere som - faktiske, levende mennesker. Bogen er i udpræget grad en personlig beretning, i tekst og fotografier, om et virkeligt møde med en kreds af virkelige, eksisterende personer, som List og Askegaard bevidst har opsøgt, og som de ikke føler noget behov for at distancere sig fra. Tværtimod. I sit essay, der er skrevet i den dér gonzo-stil, som List er den eneste herhjemme, der kan slippe afsted med uden at virke plat, giver forfatteren os et godt indblik i sin egen fascination af og dragning mod disse forunderlige, englelignende væsener, som er fanget - eller har sat sigselv fri - et sted midt mellem de traditionelle to køn. Han beretter om livet på barer og i klubber, og han genfortæller person-historier - men han fortæller osse ret grafisk om egne seksuelle eskapader med ladyboys. Essayet efterlader ikke én med et indtryk af en mand, der bekender, men ganske enkelt: Af en mand, der tør tale uden omsvøb. Og det samme kan siges om Askegaards farvemættede fotos: De virker autentiske, og de virker intime - uden at henfalde til hverken glorificering af de fotograferede ladyboys eller til udstilling af dem som freaks. Gengivelserne i bogen er i øvrigt meget flotte.
Bogens store og indlysende kvalitet er dens ærlighed og troværdighed i de personlige fremstillinger. Der er, som anført, masser af liv både i tekst og i billeder, og jeg tænker, at det er sådan, bogen bør læses - og det bør den: Som en slags lovsang til det mangefarvede og mangfoldige, mærkelige liv. Henrik List gør sig i sit essay visse overvejelser med hensyn til queer- og transgender-teori, men Bangkok Ladyboys er ikke en teoretisk anlagt bog, og akademiske hoveder vil næppe stille sig tilfreds med - for eksempel - Lists beskrivelse af queer som den "svært tilgængelige og semiotisk fluekneppende" teori, "en blanding af køns- og seksualitetsforsking i den akademiske sværvægterklasse og feministisk-homoseksuel undergrundsaktivisme på gadeplan ... " Ikke fordi han skriver noget forkert, for det gør han efter min bedste overbevisning ikke. Han skriver bare ikke ret meget.
Jeg har tre kritikpunkter: 1. Den i bogen anvendte skrifttype er dårligt valgt, for den flimrer for øjnene. I hvert fald for mine. 2. Det er afsindigt dyrt at lave fotobøger i Danmark, jeg ved det godt, men ikke desto mindre: Udsalgsprisen på kr. 299,- er for høj. Det er for meget for en bog på "kun" 96 sider, og jeg tror, prisen vil afskrække en del potentielle læsere. Og det ville i så fald være synd. Og 3. Teksten om Askegaard er pjece-pæn og korrekt, og den virker - netop derfor - en smule out of place. Den kunne jeg sådan set godt ha undværet.
Men uden tøven: Køb den! Jeg garanterer, hvadenten du på forhånd nærer nogen interesse for ladyboys eller ej, at din sol, når du har læst bogen, vil skinne kraftigere på dig. Selv på en Skanderborg-nat.
Håndværker - colic-help - skate - board - hex - stigmatized
