Christian Mørk: De ti herskere

20. juli, 2007 | Kategori: Spænding

En succes kommer sjældent alene, og Dan Browns Da Vinci Mysteriet har medført en mindre flodbølge af bøger i samme stil - mystiske broderskaber, der vogter over en ældgammel hemmelighed, der stadig er så stærk at onde kræfter er parat til at slå i hjel for at bevare den. Christian Mørks første roman er bestemt en del af denne bølge.

Romanen indeholder det hemmelige broderskab fra titlen, en handlekraftig helt, en gudesmuk heltinde og en masse hektiske jagter gennem flere lande. Hvis man synes, at konspirationsteorier er fede og kan leve med adskillige scenarier hvor helten slipper uskabt bort efter at være løbet væk fra professionelle lejemordere med kikkertsigter og kuglerne pivende om ørerne, så vil man sikkert synes, at De ti herskere er en god bog. Det gør jeg ikke.

Og det er så synd, så synd. For Christian Mørk har faktisk i modsætning til de fleste andre inden for genren at opbygge personer med lidt kant - en golfveteran, der interesserer sig for biologi og vil redde verden gennem en ny type modstandsdygtig ris og hans blinde veninde. Sproget er også fantastisk, omend sprogblomsterne måske engang imellem kunne trænge til en nænsom beskæring.

Desværre er plottet alt for langt ude og slutningen er for dårlig og utroværdig. Og så skal der altså meget til at redde en bog.

Egentlig synes jeg, at forfatteren til denne bog er blevet svigtet af sin forlagsredaktør. Han burde have fået vejledning til at få historien til at hænge lidt bedre sammen, og nogen skulle have fortalt ham at selv i b-film er der grænser for hvor mange usandsynlige getaways helten og skurken kan slippe afsted med hvis publikum stadig skal kunne tro på historien. Samtidig kunne forlæggeren passende have ryddet ud i de småfejl, bogen rummer så rigeligt - for eksempel når helten foretager en drastisk biljagt op i forladte bjerge mens motoren er ved at løbe tør for benzin og olie, så stemplerne er ved at brænde sig fast i motoren (fantastisk beskrevet i øvrigt), hvorefter han, når jagten er slut, bare vender øsen og triller den lange tur tilbage til civilisationen uden at bilen åbenbart har et problem med det…

Jeg ser frem til at stifte bekendtskab med Christian Mørk i fremtiden, for jeg tror på at sproget og opfindsomheden nok skal sejre, og at De ti herskeres skavanker er børnesygdomme, som udryddes inden de kommende bøger.

Christian Mørk: De ti herskere, 2006, Politikens Forlag. 498 sider. Oversat fra engelsk The Council of Ten, men på forfatterens engelsksprogede hjemmeside er der kun billeder af den danske bog, så om den overhovedet er udkommet på engelsk står hen i det uvisse.

colic-help - skate

Håndværker - Risk Free Profit - IT-revolution - g - g - e - w - a - v - o - m - . - href="http://monsun7.blogspot.com" title=".">. - . - . - . - Entreprenør - skate - Maler

Zero Sugar

Har Nogen egentlig smagt den nye Coke zero? "real taste? Det må komme an på en prøve. Jeg har personligt aldrig smagt en sukkerfri noget som helst, der smagte lige så godt som, og endda identisk med, originalen. Tjeck i øvrigt deres hjemmeside cokezero.dk hvor du kan få en god griner ved at pusle lidt med reklame "life as it should be"

Coke zero

Lovsang til engle

Anmeldelse af Henrik Lists og Anders Askegaards Bangkok Ladyboys.

Henrik Lists og Anders Askegaards netop udkomne Bangkok Ladyboys forekommer mig at være en ret personlig og selvudleverende bog - og den fortjener selvsagt at blive læst, set i og anmeldt i overensstemmelse hermed. Allerhelst - for jeg føler mig afgjort indbudt - ville jeg lige nu ligge i Bangkok, som List skriver om sit møde med ladyboyen Sarena, "i king size-dobbeltsengen i lejligheden med båndoptageren snurrende imellem os," List, Askegaard, dig og mig -- men i virkelighedens verden, hvor jeg må nøjes med at befinde mig, er det nat i Skanderborg downtown, og jeg er aldeles alene. Jeg har aldrig kendt en ladyboy, jeg har aldrig mødt hverken Henrik List eller Anders Askegaard -- og formodentlig vil du og jeg heller aldrig mødes, ikke engang tilfældigt i Irma eller på færgen til Bornholm. Efter at have læst og set fotografierne i Lists og Askegaards bog føler jeg imidlertid stor og fornyet trang til at mærke verden og til at lære dens forskelligartede mennesker at kende, så send mig endelig en email. Og med denne opfordring, håber jeg, er Bangkok Ladyboys osse klart og tydeligt anbefalet: Det er en bog fuld af liv, som giver læseren lyst til at deltage, ikke som - som List flere gange undervejs gentager - en dansk Spørge-Jørgen, der hele tiden vil vide hvorfor, men som oplever.

Bangkok Ladyboys består af to - faktisk tre - dele, et længere essay af forfatter og kulturjournalist Henrik List, en række fotografier af fotograf Anders Askegaard - og klemt-ind-i-mellem en præsentation af Askegaard, skrevet af leder af Fotografisk Center i København, Lars Schwander. Omdrejningspunktet er de thailandske ladyboys, både som kønslige fænomener og som - og mere som - faktiske, levende mennesker. Bogen er i udpræget grad en personlig beretning, i tekst og fotografier, om et virkeligt møde med en kreds af virkelige, eksisterende personer, som List og Askegaard bevidst har opsøgt, og som de ikke føler noget behov for at distancere sig fra. Tværtimod. I sit essay, der er skrevet i den dér gonzo-stil, som List er den eneste herhjemme, der kan slippe afsted med uden at virke plat, giver forfatteren os et godt indblik i sin egen fascination af og dragning mod disse forunderlige, englelignende væsener, som er fanget - eller har sat sigselv fri - et sted midt mellem de traditionelle to køn. Han beretter om livet på barer og i klubber, og han genfortæller person-historier - men han fortæller osse ret grafisk om egne seksuelle eskapader med ladyboys. Essayet efterlader ikke én med et indtryk af en mand, der bekender, men ganske enkelt: Af en mand, der tør tale uden omsvøb. Og det samme kan siges om Askegaards farvemættede fotos: De virker autentiske, og de virker intime - uden at henfalde til hverken glorificering af de fotograferede ladyboys eller til udstilling af dem som freaks. Gengivelserne i bogen er i øvrigt meget flotte.

Bogens store og indlysende kvalitet er dens ærlighed og troværdighed i de personlige fremstillinger. Der er, som anført, masser af liv både i tekst og i billeder, og jeg tænker, at det er sådan, bogen bør læses - og det bør den: Som en slags lovsang til det mangefarvede og mangfoldige, mærkelige liv. Henrik List gør sig i sit essay visse overvejelser med hensyn til queer- og transgender-teori, men Bangkok Ladyboys er ikke en teoretisk anlagt bog, og akademiske hoveder vil næppe stille sig tilfreds med - for eksempel - Lists beskrivelse af queer som den "svært tilgængelige og semiotisk fluekneppende" teori, "en blanding af køns- og seksualitetsforsking i den akademiske sværvægterklasse og feministisk-homoseksuel undergrundsaktivisme på gadeplan ... " Ikke fordi han skriver noget forkert, for det gør han efter min bedste overbevisning ikke. Han skriver bare ikke ret meget.

Jeg har tre kritikpunkter: 1. Den i bogen anvendte skrifttype er dårligt valgt, for den flimrer for øjnene. I hvert fald for mine. 2. Det er afsindigt dyrt at lave fotobøger i Danmark, jeg ved det godt, men ikke desto mindre: Udsalgsprisen på kr. 299,- er for høj. Det er for meget for en bog på "kun" 96 sider, og jeg tror, prisen vil afskrække en del potentielle læsere. Og det ville i så fald være synd. Og 3. Teksten om Askegaard er pjece-pæn og korrekt, og den virker - netop derfor - en smule out of place. Den kunne jeg sådan set godt ha undværet.

Men uden tøven: Køb den! Jeg garanterer, hvadenten du på forhånd nærer nogen interesse for ladyboys eller ej, at din sol, når du har læst bogen, vil skinne kraftigere på dig. Selv på en Skanderborg-nat.

Håndværker - colic-help - skate - board - hex - stigmatized

w580i

Her kommer noget interessant fra Sony Ericsson. w580i. En shake control telefon, der skifter nummer, hver gang du ryster den... Uden at have erfaring med den ( den udkommer i uge 32 ), tror jeg ikke lige det er den feature jeg går og leder efter. Denne Walkman mobiltelefon HAR dog noget andet som man (heldigvis) sjældent har brug for, men er genialt når det endelig er: Kender du det, når man har hørt et nummer, man kender så godt men ikke kan finde ud af hvad hedder? Det er dødprovokerende og til at lægge søvnløs over... NU ER DEN HER!!!:::
trackID - optag et par sekunder af nummeret - send - vent et par sekunder - og vupti: titel, kunstner og album pr. sms...
et uvurderligt stykke værktøj for din fremtidige nattesøvn.

Sony Ericsson w580i

Anmeldelse: Den kreative klasse

Med Richard Florida er det lidt som at læse en god roman - måske endda om sig selv. Han er hele tiden på vej mod det videnskabelige, men der er så mange betragtninger, historier og eksempler, der lige skal fortælles, før vi når dertil. Han leverer en god karakteristik og analyse af videnssamfundet. Så kan man måske anfægte fremstillingen for at være for ensidig, men bogen handler nu engang om den kreative klasse og lever til fulde op til den forventning.

Kultur og geografi
Geografi og miljøer for den kreative klasse fylder meget og er grundlæggende for Richard Floridas teori. Begrebet stedkvalitet indføres bl.a. som et kriteriebegreb for personer tilhørende den kreative klasse. Den kreative klasse går f.eks. også i høj grad efter kulturscenen på gadeplan, der er flydende og vedvarende. Richard Florida betegner kulturen som eklektisk, altså sammensat; samtidig er det en social og interaktiv kulturform. Han kredser sig gennem bogen ind på karakteristika, miljø, former for oplevelser og interesser, der er kendetegnende for den kreative klasse og proces. Man fornemmer et overskud og en glæde fra Richard Florida, f.eks. når han efter et afsnit om kultur og mangfoldighed siger "Man får en fornemmelse for livets mange muligheder!"
Den kreative klasse
Richard Floridas begreb om den kreative klasse er i bogen dog lige lovligt bredt defineret:
"Medlemmer af den kreative klasse findes i alle former, størrelser, farver og livsstile, og for virkelig at opleve fremgang må byer og regioner tilbyde noget for dem alle."
Et andet sted betegner han den kreative klasse som havende en lidenskab efter oplevelser. De foretrækker aktive, autentiske og deltagerorienterede oplevelser, som de selv kan være med til at strukturere. De er også en klasse kendetegnet ved økonomisk og uddannelsesmæssig overlegenhed, stort forbrug - både materielt og oplevelsesmæssigt. Det er også en livsstil, der ikke primært drejer sig om at have det sjovt:
"Den komplementerer snarere den måde medlemmerne af den kreative klasse arbejder på, og er en fundamental del af den måde, de lever deres liv på."
Bogens opbygning
De mange steder med populærvidenskabelige statistikker og undersøgelser trækker bogen kvalitet lidt ned. Han kommer vidt omkring, f.eks. når han forbinder den kreative klasse med et fedme-indeks, og viser, at byer i bedst form er ledende kreative centre. Objektiviteten forsvinder også til tider, hvor Richard Florida fremhæver sig selv som et medlem af den kreative klasse. De mange referencer til undersøgelser af enhver art bliver dog aldrig kedelige at læse om, for de er beskrevet godt i sammenhæng med resten af teksten og bruges fornuftigt. Richard Florida forsøger gennem hele bogen at gendrive kritik og modargumenter. Dette lykkes til dels, men samtidig smitter de selv samme argumenter også af på hans teori.
Vil du være cool og med på noderne?
Så skal du læse Den kreative klasse. Det er bogen, som Marianne Jelved har uddelt og gjort til fast pensum i den radikale folketingsgruppe. Bogen er fascinerende læsning og er skrevet på en meget levende måde. Richard Florida har en pointe, der bliver gentaget til hudløshed bogen igennem. Og netop derfor er bogen da også blevet debatteret meget både internationalt og i Danmark. Der er blevet skabt en diskussion om karakteren af det vidensøkonomiske samfund og udviklingstendenserne i en globaliseret verden. Og dette kommer bogen godt omkring.

- colic-help - skate

Håndværker - Risk Free Profit - IT-revolution - g - g - e - w - a - v - Entreprenør - skate - Maler